Skæg med æg

Navn
Asmildkloster Landbrugsskole

Hvad kom mon først – hønen eller ægget? 

Tag med på en spændende dag rundt om hønen, hvor vi dykker ned i både naturfag, biologi og livet på landet. 

I får mulighed for at se hønens inderside helt tæt på, når vi i biologilokalet snakker om hønens anatomi og dissekerer høns i grupper. 

Gennem sjove og lærerige aktiviteter bliver I også klogere på landbrugsuddannelser og hønens rolle i fødevareproduktionen. I vores kreative makerspace designer og laver vi vores egne æggebægre, og vi udfører sjove øvelser med fokus på landbrug og natur. 

Kom Tæt På Klimavenlige Fødevarer

Navn
CONCITOs Klimaambassade

Mød CONCITOs Klimaambassade og vær med til at opdage, hvorfor og hvordan mad og klimaaftryk hænger sammen. Sammen skal vi undersøge, hvor der lokalt findes grønne løsninger inden for produktionen og forbruget af fødevarer. Forløbet introducerer eleverne til grønne, lokale fødevareløsninger, som de selv skal udforske og arbejde med i praksis.

 

Lokalt forankret bæredygtighedsundervisning

Navn
CONCITOs Klimaambassade

Bliv klogere på alle de muligheder I har for at tage naturfagsundervisning om klima og bæredygtighed med udenfor skolens matrikel.

Til denne workshop vil vi med fysiske kort og simple vidensdelingsøvelser dykke ned i Viborgs mange grønne læringsmiljøer, eksterne undervisningsudbydere, og hvordan I i jeres fagteam sammen kan tænke lokalområdet ind i jeres naturfagsundervisning.

Sikkert vand til landsbyen

Navn
Naturvidenskabernes Hus

Hvordan kan man bedst forsyne en landsby med rent drikkevand ved hjælp af solceller og pumper?

I kommer til at arbejde med, hvordan solenergi, bæredygtige batterier og pumper har et stort potentiale for at sikre rent drikkevand på steder med usikker energiforsyning.

Forløbet afvikles i samarbejde med Bjerringbro Gymnasium.

Aktiviteten ved Bjerringbro Gymnasium foregår udenfor uanset vejret, så det er vigtigt med fornuftigt tøj og fodtøj.

Bjerringbro Gymnasium ligger 100 m fra Naturvidenskabernes Hus, så vi går derover.

LYSlevende - om lysets betydning og symbolik

Navn
Viborg Stifts Skoletjeneste for Kristendomskundskab

Du kan føre nogen bag lyset, bringe noget frem i lyset, have julelys i øjnene og give grønt lys til noget. 

Måske ikke på én gang – i hvert fald ikke uden at brænde dit lys i begge ender.


Menneskets grunderfaring af lyset som godt og livgivende har medført, at lys er blevet et grundsymbol, der anvendes i et utal af kulturer og religioner. Også i hverdagen bruger vi ofte lys symbolsk – bl.a. i vores sprog og i handlinger, der har en særlig betydning. 

Lysets symbolbetydning er temaet i dette forløb.

Book et besøg hos en landmand

Navn
Landbrug & Fødevarers Skoletjeneste

På linket nedenfor finder du alle de steder, hvor landbrugs- og fødevareerhvervet byder skoleklasser indenfor. Klik på kortet i nærheden af din skole. Brug muligheden for at komme ud af klasseværelset og på opdagelse i virkeligheden.

Aftale om besøg laver du direkte med landmanden eller med virksomheden. Se hvordan ved den enkelte virksomhed eller gård.

Se bookingsiden her: Besøg et landbrug med dine elever. Find mere end 300 landmænd her! (lf.dk)

Besøg genbrugspladserne hos Revas.

Navn
Revas

Har I lyst til at lære mere om, hvordan vi passer bedre på vores skønne natur?

SÅ I KAN GODT GLÆDE JER til at komme ud og se, hvordan vi sorterer affald i Viborg Kommune.
I kommer til at høre om, hvor materialerne havner og bliver genanvendt, samt at få et indblik i, hvor meget affald vi i Viborg Kommune smider ud.
 

I kan vælge at besøge jeres lokale genbrugsstation eller at komme til Viborg genbrugsstation, hvor der er lidt mere at se.

Jernalderlivet vender tilbage - rollespil

Vi er på Hvolris omkring år 0. Eleverne kommer som hjemløse jernalderfolk til en forladt landsby. De nyankomne skal befolke landsbyen og få den til at live op igen. Det kræver, at mange roller besættes og mange spørgsmål besvares. Der er brug for alle hænder.
Hvem er bedst egnet til hvad? Hvem skal være den øverste høvding? Skal han/hun vælges demokratisk eller tage magten? Hvem har gaven at kunne tale med guderne? Hvem skal være træl?