
PRIMÆRT materiale
PRIMÆRT materiale
SEKUNDÆRT materiale
SEKUNDÆRT materiale
Bliv en del af Royal Run!
Deltag i festlighederne ved at oprette en lokal Marathon Mile-rute (eller brug en eksisterende rute), hvor eleverne over tid kan gennemføre deres eget maraton på 42,195 km.
Forløbet her består af materialer og vejledninger, som frit kan bruges til at blive en del af Royal Run - på jeres egen skole, på jeres egen rute.
Formålet med Maraton Mile er
- alle elever får mulighed for at gennemføre et maraton
- at inspirere alle til at være aktive og skabe en sund og aktiv livsstil – uanset om det er i børnehaven, på plejecenteret, i familien, på arbejdspladsen eller noget helt femte.
Eksempler fra Fælles Mål
Idræt, efter 2. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'idrætskultur og relationer', hvor eleven kan samarbejde om idrætslige aktiviteter og lege.
Idræt, efter 5. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'idrætskultur og relationer', hvor eleven kan deltage aktivt i idrættens kultur og fællesskab.
Idræt, efter 7. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'idrætskultur og relationer', hvor eleven kan analysere idrætskulturelle normer, værdier og relationer.
Idræt, efter 9. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'idrætskultur og relationer', hvor eleven kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfunds mæssigt perspektiv.
Løb eller gå 26 One mile-distancer (1,609 km).
Når du har nået de 26 distancer, mangler du kun 361 meter for at have løbet et helt maraton! (42,195 km).
Sæt et stempel eller kryds for hver gennemført mile, så du kan holde øje med, hvor langt du er nået.
Brug materialer og vejledninger i idrætstimerne, i klassens bevægelsestid eller som et skolearrangement.
Som en del af forberedelsen kan I oprette jeres egen Marathon Mile-rute:
Brug en ruteplanlægger og send billedet til Gitte på gda@viborg.dk. Gitte og Forebyggelsesteamet i Viborg Kommune hjælper med skiltning, så ruten er klar til brug. Ruten skal være på offentlig vej og sti og skal starte og slutte på det samme sted.
I kan også brug en eksisterende rute, som findes på Viborg Kommunes hjemmeside: Royal Run Maraton Mile - Viborg Kommune
På følgende side kan man downloade flyer, scoreboard og diplomer - klar til print: MaratonMile
For at skabe sammenhæng mellem dette forløb og elevernes læring i klasselokalet, er det en god idé at koble forløbet til et emne, I arbejder med før og efter.
Find inspiration under ’undervisningsmateriale’, hvor der er linket til relevante forløb på forskellige portaler.
Se desuden de to andre forløb, der kobler sig til Royal Run: