Animeret natur/teknologi
Trænger din klasse til en ny vinkel på N/T-undervisningen? Så er dette forløb måske noget for jer!
Her skal eleverne visualisere et emne fra natur/teknologi; det kan være at fortælle om processen fra grundvand til drikkevand, fotosyntesen eller drivhuseffekten.
Vi kan arbejde med 2 forskellige animations-teknikker til dette forløb; speed drawing eller cut-out.
Begge teknikker er nemme og ligetil, men kræver rigtig god planlægning i form af storyboard og enighed i grupperne.
Duften af rå motorkraft
Motoren er en vidunderlig opfindelse!
Vi tager den som en selvfølge, men under motorhjelmen gemmer der sig avanceret teknologi, som kan omdanne den kemiske energi, der er oplagret i benzinen, til bilens fart og acceleration.
Besøg AC Motors og tag med på en spændende tur under kølerhjelmen.
Forløbet forholder sig til Fælles Mål for fysik/kemi i udskolingen.
Genanvendt Le Mans – konkurrence i sortering
Dette forløb handler på bedste Le Mans-vis om konkurrence med et ekstra fokus på bæredygtig genanvendelse.
Eleverne skal afmontere en motor og en gearkasse uden at noget går i stykker. Alle dele skal genanvendes.
Den gruppe, der først bliver færdig, har vundet!
Test bremselængden med højteknologisk udstyr
For at vi kan færdes sikkert i trafikken er det afgørende, at bilers bremser fungerer, som de skal. Derfor bliver de løbende kontrolleret ved obligatoriske syn, hvor der bruges testudstyr, som det der produceres på BM Autoteknik i Møldrup. Eleverne får indblik i en lokal virksomhed og møder ansatte, som kan fortælle om deres arbejdsopgaver og uddannelse.
Bæredygtig Energi
Eleverne ved det godt. De forbruger energi døgnet rundt. Men har de mærket på deres egne kroppe, hvor meget energi, de egentlig forbruger?
Vi inviterer eleverne til en undersøgende undervisning.
Eleverne kommer på opdagelse i energikilders forbrug og effekt. Her skal eleverne bruge deres egen krop som energikilde. Eleverne får bl.a. mulighed for at lave deres eget strøm og undersøge, om de kan holde deres elektricitet kørende på cykeltrukne dynamoer.
Eleverne vil få sved på panden og vind i håret.
Klog på tøjspild 2026
Vidste I, at hver dansker i gennemsnit køber 11 kg tøj om året?
Og at cirka 1/3 af det blot hænger bagerst i skabet og aldrig bliver brugt?
I dette forløb skal dine elever arbejde med tøjspild og med, hvad de selv kan gøre for at mindske det. Eleverne skal blandt andet løse en udfordring med brug af robotter.
Dine elever skal arbejde med tøjspild på mange forskellige måder - både før, under og efter besøget i Naturvidenskabernes Hus.
Der er fokus på, hvad eleverne selv kan gøre, og forhåbentlig kommer de både til at opleve håb og handlekraft!
Når det skal være stort
Hvad stiller man op, hvis man som håndværker mangler en kran, et stillads eller en anden stor maskine, som er dyr at købe, og man kun har brug for en kort periode? Hos "Cito - stillads og materiel" i Viborg kan man leje mange forskellige materialer, som håndværkeren bruger så sjældent, at det ikke kan betale sig at købe det.
Besøg et moderne rensningsanlæg
Find ud af, hvad der sker med vandet, når det forlader et hus. Viborg Energi tilbyder rundvisninger på kommunens rensningsanlæg.
Træ og bæredygtighed
DaVeCo arbejder med træfiner og har fokus på bæredygtig produktion. I forløbet er der mulighed for at kæde et virksomhedsbesøg med de fællesfaglige fokusområder: Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget og Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer samt Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår.
Klimatilpasningsanlæg som undervisningsrum
En hel række af forløb om klimatilpasning er tilgængelig på Skoven-i-Skolen.dk, hvor elever kan bruge kommunens klimatilpasningsanlæg som undervisningsrum for naturfagsundervisning. Forløbene er samlet beskrevet på temasiden her.
Der er opgaver til 5 typer af klimatilpasningsanlæg, som kan genfindes i de fleste kommuner, og der er udviklet forløb til alle typerne.