
Den lille elektriker
Et praktisk, 'HandsOn' undervisningsforløb hvor eleverne selv skal eksperimentere med elektriske kredsløb.
Undervejs får eleverne stillet små opgaver af stigende sværhedsgrad, som de skal samarbejde om at løse.
Eleverne arbejder med batterier, ledninger, pærer mv. og lærer om elektricitet.
Verdensmål 7 – Bæredygtig energi(forsyning)
Vi er dybt afhængige af energi i vores hverdag, og produktionen af elektricitet giver store udfordringer for vores klima. Dette forløb er særligt rettet mod udskolingen og den fællesfaglige prøve i naturfagene.
Forløbet kan med fordel benyttes i forbindelse med arbejdet med følgende fællesfaglige fokusområder:
- Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan
- Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer
Bæredygtig energi(forsyning), vælg selv
Vi er dybt afhængige af energi i vores hverdag, og produktionen af elektricitet giver store udfordringer for vores klima.
Under dette forløb kan du vælge, op til 3, af Energimuseets forløb, som du ønsker, at dine elever skal opleve i løbet af en enkelt dag.
Forløbet udbydes til udskolingen og forløbene er lavet med henblik på den fællesfaglige prøve i naturfagene.
Forløbet kan med fordel benyttes i forbindelse med arbejdet med følgende fællesfaglige fokusområder:
- Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan
Mystery Hunt – i H.C. Ørsteds fodspor
Energimuseets mystery hunt er en gådejagt, hvor eleverne lærer om dansk teknologi-/energihistorie.
I Mystery Hunten skal eleverne hjælpe Magnus Frost, der lever i år 2070.
Han giver eleverne en kode til en tidsmaskine, så eleverne kan rejse tilbage i tiden, hvor de kan lære om skelsættende opfindelser og begivenheder. Herved skal de hjælpe Magnus Frost med at rette op på vores valg af energiløsninger, så hans liv i år 2070 er mindre præget af klimaforandringer.
Let's Act! - Lad os handle! Lærerkursus
Lærerkurset giver en introduktion til platformen med smagsprøver på elevopgaverne.
Let’s act! er en gratis, interaktiv og fleksibel læringsplatform. Her kan eleverne udforske temaer om menneskerettigheder, verdensmål og bæredygtighed i deres eget tempo.
Let’s Act! indeholder temaer om næsten alting, der vedrører bæredygtighed. Fra global økonomi, den transatlantiske slavehandel, Silkevejen til planetære grænser, vippepunkter og Parisaftalen. Det betyder, at Let's Act! kan bruges i tværfaglige sammenhænge som fx temauger eller i timeløse fag og emner.