Grønne Sammen på Energimuseet - Hele året
Vores forbrug har et CO2 aftryk, både ift. de ting, vi køber, og den energi, vi bruger. Skal vi leve mere bæredygtigt, så giver det god mening at kigge på vores forbrug og se, om der er nogle områder, hvor vi kan reducere vores forbrug.
Til Grønne Sammen temaugerne udviklede Energimuseet dette forløb, som sætter fokus på Verdensmål nr. 7, Bæredygtig energi og verdensmål nr. 12, Ansvarlig produktion og forbrug.
Forløbet afvikles i løbet af én dag på Energimuseet.
Dagen bliver bygget op af workshops med fokus på bæredygtighed og den grønne omstilling.
Kul på bålet
Vidste du, at man selv kan lave kul?
I dette forløb arbejder eleverne med den praktiske fremstilling af kul.
De får en egen og praktisk erfaring med ressourceforbrug og muligheder, når de skal forvandle træ til kul.
Skæg med æg
Hvad kom mon først – hønen eller ægget?
Tag med på en spændende dag rundt om hønen, hvor vi dykker ned i både naturfag, biologi og livet på landet.
I får mulighed for at se hønens inderside helt tæt på, når vi i biologilokalet snakker om hønens anatomi og dissekerer høns i grupper.
Gennem sjove og lærerige aktiviteter bliver I også klogere på landbrugsuddannelser og hønens rolle i fødevareproduktionen. I vores kreative makerspace designer og laver vi vores egne æggebægre, og vi udfører sjove øvelser med fokus på landbrug og natur.
Rundt om frøet
Vi skal lære om frøets rejse fra frø til spire og videre til plante.
Undervejs bliver vi klogere på, hvilke vækstbetingelser der skal til, for at en plante kan gro. Vi har sammen dekoreret plantepinde, så vi kan huske, hvad vi hver især har sået, og de små spirer får vi med hjem til skolen, hvor vi kan følge deres udvikling.
Natura 2000 i Mønsted Kalkgruber
Natura 2000-områderne er beskyttede områder i EU. Områderne skal beskytte naturtyper og vilde dyre-og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. I Mønsted har vi verdens største kalkgruber. Oplev en smuk verden under jorden og oplev den sjældne og smukke natur, som omgiver stedet, som er en del af Natura -2000.
Sikkert vand til landsbyen
Hvordan kan man bedst forsyne en landsby med rent drikkevand ved hjælp af solceller og pumper?
I kommer til at arbejde med, hvordan solenergi, bæredygtige batterier og pumper har et stort potentiale for at sikre rent drikkevand på steder med usikker energiforsyning.
Forløbet afvikles i samarbejde med Bjerringbro Gymnasium.
Aktiviteten ved Bjerringbro Gymnasium foregår udenfor uanset vejret, så det er vigtigt med fornuftigt tøj og fodtøj.
Bjerringbro Gymnasium ligger 100 m fra Naturvidenskabernes Hus, så vi går derover.
Forundringsfestival
Forundringsfestival – en uge med natur, udeliv og science – for de største børnehavebørn
Tema: Dyr og naturen
Naturskolen ved Hald, skoven og det fantastiske landskab ved Hald sø danner rammen for forundringsfestivalen for alle kommunens ældste børnehavebørn.
Kom med ud og deltag i sjove workshops om dyr og natur. Der vil være workshops med naturvejlederne, med biblioteket, med en huskunstner og ubemandede poster med spændende forundringsopgaver.
LEGO Build the Change med Mønsted Kalkgruber
Vær med, når vi slipper legoklodserne løs og bygger innovative løsninger for de over 12.000 flagermus, der overvintrer i Mønsted Kalkgruber.
Flagermus er naturens natlige helte – de holder skadedyr nede og bestøver planter. Men når de vågner fra deres vinterdvale, har de brug for vores hjælp for at overleve i en verden, der forandrer sig.
Eleverne bliver introduceret til lokale problemstillinger, der handler om de udfordringer, som flagermusene møder, når de vågner af deres dvale i Mønsted Kalkgruber.
Symfunivers
Lyt, skab og bliv klogere på vores solsystem
Symfunivers er et tværfagligt forskningsprojekt, der arbejder sansebaseret og kreativt med naturfag
Projektet er et samarbejde mellem Symfoniorkestret Århus og The Animation Workshop samt skoleklasser på mellemtrinnet.
Eleverne skal gennem læsning, lytning og kortspil formidle deres indtryk og viden i en animationsfilm.
Flyt vandet
Der er plads til at samarbejde, konstruere og eksperimentere, når eleverne med rør, render og pæle skal bygge baner, der kan flytte vand over en vold i vores udeområde.