Navn
Gweneth Greenwood
Indsendt af Greenwoodkunst den
Varighed
1.00
Billede
Materialer
Visning på kort
Vis ikke på kort

Heksen og det magiske univers

Træd ind i en verden af naturlig visdom, samskabelse og universets energier!

Denne workshop er en legende og musisk oplevelse, hvor vi sammen udforsker naturens hemmeligheder, dens cyklusser og magien i heksens univers.

Med respekt og forståelse for naturens universelle energier skaber vi rum for fordybelse, samskabelse og dannelse.

Workshoppen er inspireret af Sanne Gottliebs værk: Hex – Urter, klarsyn og medsøsteri, som er en stor inspirationskilde.

Gratis
Ja
Overordnet målgruppe
Hele året
Ja
URL
https://greenwoodkunst.dk/
Email
ggreenwoodkunst@hotmail.com
Pris
Enhed
Målgruppe
Formål
  • At øge fokus på samskabelse, leg og dannelse i gruppen.
  • At bruge scenekunst som er et kraftfuldt redskab til dannelse, hvor børn kan udforske identitet, fællesskab og deres relation til omverdenen. 
  • At få en oplevelse af hvordan vi sanser og forstår verden, mystik og vores forbundethed med naturen, hinanden og omverdenen
  • At få en oplevelse med scenekunst, som kan inspirer til jeres egne praksisforløb.

Pædagogiske mål i forhold til den pædagogiske læreplan 

Kultur, æstetik og fællesskab - Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier. Det pædagogiske læringsmiljø skal endvidere understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.  

Natur udeliv og science - Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling. Det pædagogiske læringsmiljø skal endvidere understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed. 

Aktiviteter

Workshoppen er fyldt med kreative og sanselige aktiviteter, hvor deltagere er medskabere af magiske oplevelser. 

Jeg kommer udklædt som heks og fortæller om heksens verden og inddrager børnene i en dialog om hvad vi sammen ved om hekse.

Vi skaber heksematerialer såsom en "heksetrappe" og synger fx Tornerosesangen med den onde heks. Sammen snakker vi om hvid og mørk magi, nynner til lyre harpe og danser til rytmer.

Deltagerne søger deres planteven og måske en tryllestav, mens vi mærker og forstår naturfænomener, undersøger planter og afprøver magiske praksisser. Sammen udforsker vi naturens skønhed, dens energier og vidundere, skaber rum for fordybelse og samskabelse – alt sammen i en legende og musisk atmosfære.

Aktiviteterne tilpasses efter gruppens interesser, så oplevelsen bliver engagerende og relevant. 

Workshoppen kan fokusere på musik, bevægelse, magiske materialer eller naturfænomener – alt skræddersyet til deltagernes nysgerrighed og ønsker. 

Samskabelse er i centrum, og hver gruppe skaber sin egen unikke oplevelse.

Forberedelse

Fortæl børnene, at de snart får besøg af en heks. Snak med børnene om hvad en heks er og hvordan de kan se ud. Lån eventuelt bøger om hekse og finde viden inden forløbet.

Ved længerevarende og selvbetalte forløb er der et opstartsmøde, hvor vi planlægger jeres fokus. 

 

Efterbehandling

I forløbet faciliterer jeg, at gruppen skaber materialer, som de får med hjem – et minde, en beskyttelse og et magisk produkt med betydning. Disse kan fremvises ved samlinger og danne grundlag for videre dialoger.

Gruppen kan klæde sig ud som hekse, magiske figurer eller heltefigurer og danse til musik og/eller klappe til rytmer, snakke om forskellighed og ligheder i fællesskabet, magiske evner og selvforståelse. 

Gå ud i naturen, sanse den og tale om vores forbundenhed med den samt vigtigheden af, at have respekt for den.

Efter forløbet kan børnene tegne deres bedste oplevelse af workshoppen, som evt. kan udstilles til forældre.

Tema
Beskrivelse til pris

De første 10 kommunale/selvejende daginstitutioner får et forløb gratis - herefter er prisen 1500 kr. pr. forløb.

Private daginstitutioner kan tage kontakt til udbyder og få et uforpligtende tilbud.

Beskrivelse til antal

Workshoppene egner sig bedst til mindre grupper, da der indgår fordybelse, facilitering og samskabelse, som kræver nærvær med deltagerne.

Det optimale antal er maksimalt 20 personer.

Ved daginstitutionsgrupper deltager gruppen selvfølgelig med det antal, I nu er.

Yderligere oplysninger til periode

Som udgangspunkt foregår det hos jer.

Det kan være i gruppens rum, i nærliggende skov eller et godt sted I kender.



 

Beskrivelse til varighed

Varighed: ca. 1 time pr. forløb.

En institution kan max få to forløb gratis. Institutionerne kan for egen regning tilkøbe flere eller længerevarende forløb, som institutionen selv aftaler med udbyder.

Beskrivelse af tilmeldingsproceduren
Vis ikke på profil
Afbrudt
Antal
20-25
Skjul kontaktformular
Afbrudt
Hvem kan få tilskud
Kommunale institutioner