Find foråret!

Navn
Naturskolen i Viborg Kommune

Det er spændende at følge årets gang i naturen. 

Særligt spændende er det at finde de første spæde forårstegn efter en lang og mørk vinter. 

Kom med ud og vær med i jagten på foråret!

Hvad gør dyrene - bæredygtighed i naturen

Navn
Naturskolen i Viborg Kommune

Et par timer med lege, lort og ildelugtende dyrelig.
Naturvejlederen kommer ud til jeres naturplet i nærheden af jeres skole, og sammen går I på opdagelse.

I naturen går ingenting til spilde, og selv de døde gør nytte.
Vi leger med begreberne fødekæde, madspild, fødevalg og skrald.
For hvordan er regnormen, solsorten og ræven bæredygtige?

Aktiviteten kan tilrettelægges så to klasser deltager på skift i løbet af en formiddag. 
F.eks. Første hold af maks 28 elever 08.30-10.00 Andet hold af maks 28 elever kl. 10.00-11.30

Smådyrssafari

Navn
Naturvidenskabernes Hus

De vilde insekter og smådyr er i tilbagegang, og verdens biodiversitet bliver ringere og ringere. 

Det må vi gøre noget ved! 

Og jo mere man ved om naturen, jo større lyst får man til at passe på den. I dette forløb lærer børnene nogle forskellige dyreklasser at kende (insekter, edderkopper og tusindben). 

De lærer også at bygge deres egen insektsuger, så de kan håndtere dyrene og undersøge dem tæt på, uden at komme til at mase dem – og så får de materialerne med hjem, så de kan fortsætte med at undersøge i daginstitutionen eller deres egen have.

GS24 Kreativ byggeworkshop

Navn
Børn og Unge

Kom og hjælp os med at forvandle vores byggeaffald til biodiversitetsfremmende insekthoteller og redekasser til et godt formål!

I dette forløb får eleverne mulighed for at give nyt liv til genbrugsmaterialer fra S. Vestergaards byggepladser ved at bygge insekthoteller og redekasser, som tiltrækker forskellige dyrearter og bidrager til biodiversiteten.

Aktiviteten vil centreres om spændende emner som biodiversitet, genanvendelse af materialer, CO2-udledning og velgørenhed!

Skolehaver - Asmildkloster Haverne

Navn
Asmildkloster Landbrugsskole

Skolehave på Asmildkloster Landbrugsskole – jordens bedste klasseværelse

I skolehaven er vejen fra jord til bord og tilbage til jord på skoleskemaet med aktiv, praksisnær og oplevelsesbaseret undervisning.
Skolehaven er et tværfagligt klasselokale under åben himmel, hvor eleverne samles i et fællesskab om haver, natur og mad. 

Grøn Rejse

Navn
Asmildkloster Landbrugsskole

Kom med på Grøn Rejse på Asmildkloster Landbrugsskole

Forløbet er et heldags tilbud, hvor klassen får indblik i forskellige elementer i landbrugserhvervet og møder hverdagen på en landbrugsskole.

Undervejs laver eleverne opgaver der er af praktisk art, der f.eks. handler om at tilberede frokost i skolehavens udekøkken af sæsonens råvarer, indsigt i dyrevelfærd va oplæg og gårdbesøg, teamwork via lege og opgaveløsning faciliteret af landbrugsskolens elever.

Klimaklog på danske fødevarer - mellemtrin

Navn
Asmildkloster Landbrugsskole

Bliv klimaklog på danske fødevarer.
Verdensmålene er kommet for at blive, og vi skal alle arbejde for en mere bæredygtig fremtid.
I dette forløb gennemgår vi en række gode klimatips og får en god snak om, hvad du kan gøre for at være mere bæredygtig. Dagen bliver en blanding af korte oplæg, diskussioner og opgaver.

En praksisorienteret dag - tilpasset forløb

Navn
Asmildkloster Landbrugsskole

Bliv klogere på, hvordan vi underviser på Asmildkloster Landbrugsskole, og se jeres fag i en anden sammenhæng.

På Asmildkloster Landbrugsskole tilbyder vi forløb til udskolingsklasser, der kan tilpasses jeres ønsker lokalt, udfra jeres årsplan og arbejde i klassen.

Det er muligheden for at få en dag med fokus på at koble folkeskolefag med landbrugsfaglig undervisning på Asmildkloster Landbrugsskole og at give de ældste elever indblik i, hvordan vi bruger grundskolefagene på en erhvervsskole.

Naturtiltag på legepladsen

Navn
Naturskolen i Viborg Kommune

Mange dagtilbud vil gerne trække mere natur ind på legepladsen, så børnene kan få nære naturoplevelser i dagligdagen. Ved at opdele uderummet og lave læringsrum med naturmaterialer skabes der mulighed for uforstyrret leg, læ og ly og nærkontakt med smådyr. Naturvejlederne kan på eftermiddage komme ud på dagtilbuddets legeplads og hjælpe med etablering af kvashegn, plantning af træer eller bygge fuglekasser.

Naturvejlederen medbringer værktøj, pæle til kvashegn og/eller et mindre træ, som institutionen kan adoptere og følge.